Så er der opdatering til CMS modulet. Der er tilføjet Masterpages, pagetypes og partialviews
Den nye version af CMS modulet, er den hidtil største ændring af vores CMS. Modulet kan nu bygges af 4 typer grundsten. Der ud over er der selvfølgelig også en editor til opsætning af dit CSS.
Når du køber et intranet/extranet/hjemmeside af Flexintra, sørger vi naturligvis for at siden bliver sat op med det design du ønsker. Det hele bliver leveret med faste skabeloner til at sætte PartialViews op, og skulle du ønske noget som ikke allerede er lavet, kan vi naturligvis være behjælpelige med dette også.
MasterPages:
Masterpages er den overordnede del af hele hjemmesiden. Her kan man lave indhold til Headeren, så som links til eksterne javascripts, eller CSS filer. Man kan lave javascript kode eller have indlejret CSS kode. Man kan lave kode til at vise menuen som generes i hoved systemet. I MasterPages er det også muligt at kalde PartialViews, hvor man kan lave små scripts til at vise på flere sider, eksempelvis lister over nyheder eller bestyrelsesmedlemer.
MasterPages indeholder alt det kode som skal vises på alle sider.
Pagetypes:
Pagetypes, er som en skal uden om pageText som er selve indholdet af siden med tekster osv.
I PageTypes, kan man definere designet af siden. Hvis man f.eks har forskellige designs til forskellige sider. Man kunne have en nyhedsside, hvor der er én type sidebar og en anden side med produkter som indeholder en top tekst, hovedtekst, sidebar og en bund, ud over det der så er i Masterpages, som jo går igen på alle sider. Man vælger PageType under den tekst man opretter under PageText.
PartialViews:
Partialviews, er kode som man kan indsætte i sin tekst ved hjælp af simple kald. Det er kode som skal gå igen og som skal være variabel. Det kunne være nyheder, som jo udskiftes jævnligt, eller det kan være oplysninger på dit firma eller forening. Det er som regel oplysninger som bliver brugt mange steder på dit website. Så i stedet for at du skal ændre disse oplysninger aller steder, skal du kun ændre det et sted i dit intranet, og så slår din ændring igennem på alle sider.
PageText:
Er selve indholdet af din hjemmeside. Tekster, billeder og hvad man ellers gerne vil vise frem. I PageText indsætter man også kode til PartialViews, samt man vælger layout til sin side i form af valg af PageType.
CSS:
Bedre kendt som stylesheets, er der hvor designet af siden ligger. Her er f.eks kode til farve af knapper, baggrunde, logoer. Det er her man vælger hvorledes siden skal vises på mobiltelefoner, tablets og selvfølgelig PCer.
Kontakt os gerne for en evt. demonstration eller yderligere forklaring.